Efter Informations artikler om den manglende socialfaglige indsats med udslusning og efterværn for anbragte børn og unge, råber de danske socialpædagoger, og i særdeleshed socialpædagogoger med ansættelse på døgninstutioner og socialpædagogiske opholdssteder, nu på en reform af efterværnsreglerne.
Vores medlemmer oplever det ganske forfærdelige, at socialt belastede og omsorgssvigtede børn og unge, der ofte har haft en svær opvækst uden støtte fra et ordenligt socialt netværk, pludselig oplever at stå helt alene uden hjælp og støtte efter det 18 år. Det er helt urimeligt, og vi kræver at reglerne bliver ændret, så alle børn og unge sikres et kvalificeret efterværn, siger Kirsten Nissen, formand for Socialpædagogernes Fagforbund.
Information er efter artiklerne blevet kontaktet af en lang række socialpædagoger, der til daglig arbejder med problematikkerne på en døgninstitution eller et socialpædagogisk opholdssted - der alle ser det manglende efterværn for anbragte børn og unge, som et stort problem for den samlede socialpædagogiske- og forebyggende indsats for socialt belastede unge, der øjeblikkeligt bør gøres noget ved.
Det kommer til at dreje sig om at spare penge, og derfor er der mange socialt udsatte og omsorgssvigtede unge i vores kommune, der ikke får et tilbud om udslusning og efterværn efter endt anbringelse på en offentlig døgninstitution eller et privat socialpædagogisk opholdssted. Der er derfor mange udsatte og omsorgssvigtede unge, der lider under det manglende socialfaglige efterværn for tidligere anbragte unge, og det kan ikke passe, siger Birgitte Dinesen, der til daglig arbejder som socialpædagog i Ålborg hos efterværnsorganisationen Netværket.
Afdelingsleder på døgninstitutionen Holmstrupgård ved Århus, Paul Dearman, mener også, at den manglende opfølgning er uheldig. De unge har brug for hjælp, fordi mange af dem har boet på en institution i mange år, hvor de har levet med den struktur og forudsigelighed, de har brug for. Når de flytter, så forsvinder strukturen og det sociale netværk, og de skal finde ud af alt selv, og det kan de simpelthen ikke, siger han.
Servicelovens paragraf 76 siger, at tidligere anbragte unge skal tilbydes hjælp efter anbringelsen, men den regel mener Birgitte Dinesen ikke, at hendes kommune følger. Holdningen er sådan, at man helst ikke skal bevilge de unge en indsats med efterværn. Man sender dem over i voksenafdelingen, fordi der koster de mindre, og de får en langt mindre omfattende behandling. I voksenafdelingen bliver unge med særlige behov betragtet og behandlet som voksne, og det betyder, at de slet ikke får den hjælp, de har behov for, forklarer hun.
Kirsten Nissen er enig i den betragtning. For kommunen handler det simpelthen om at få børnene til at blive voksne så hurtigt som muligt, fordi de koster mindre i voksenafdelingen, fordi dér har de slet ikke krav på den samme hjælp, siger hun.
Folketingspolitikerne har i forbindelse med Barnets Reform lagt op til, at der skal ske forbedringer i indsatsen med udslusning og efterværn for anbragte unge, herunder på døgninstitutioner og de socialpædagogiske opholdssteder.
Socialdemokraterne har blandt andet foreslået, at de udsatte og socialt belastede unge skal forblive tilknyttet kommunernes børneafdelinger til de er 25 år, og SF har foreslået, at socialfaglig indsats med efterværn for alle anbragte børn og unge gøres oblikatorisk.
De forslag er socialpædagogerne positive over for, men der skal mere til.
Jeg synes, at efterværnsindsatsen skal gøres mere fleksibel, sådan at den ikke er aldersbetinget, men betinget det enkelte individ, så de særligt udsatte og omsorgssvigtede unge hver især får det, de har brug for, siger Paul Dearman.
Han mener også, at der er for meget topstyring. De pædagoger, der til dagligt arbejder i offentlige tilbud med udslusning og efterværn for nuværende og tidligere anbragte unge, får deres ordrer fra kommunen, men der er brug for, at vi, der er sidder med det i hænderne hver dag, er med til at beslutte, hvad der skal ske med de sårbare og omsorgssvigtede unge, siger Paul Dearman.
Den vurdering er Birgitte Dinesen enig i. Kommunikation og samarbejde mellem de forskellige afdelinger i kommunen er særdeles vigtigt, men det eksisterer bare ikke i særlig høj grad, siger hun. Kilde: Information
