Antallet af kriminelle unge i Sverige, der aftjener deres straf på lukkede institutioner/opholdssteder for unge er stigende, skriver Dagens Nyheter.
Årsagen er en generel stigning i antallet af unge kriminelle i Sverige, og især af unge der begår grove voldsforbrydelser. I 1999 vedtog Riksdagen en ny lov om vedr. indsatsen for kriminelle unge, for at undgå, at de skulle afsone deres straf i normale fængsler.
I fjor var 123 stærkt kriminelle unge mænd, i alderen mellem 15 og 20 år, indsat i lukkede og specielt indrettede opholdssteder for unge – en stigning på 150 procent siden 1999. Næsten alle dømt for mord eller grov vold.
Ungdomskriminaliteten stiger, og det er dybt bekymrende, siger socialminister Morgan Johanson. Han peger på, at stigningen i antallet af særligt kriminelle unge, på specialiserede opholdssteder for unge, også kan forklares ved, at flere ungdomsforbrydelser bliver opklaret end tidligere. Kilde: Information
