Siden den 1. juli har det været muligt at overvåge børn og unge via en fodlænke og indespærre dem i fem dage i træk, hvis de er anbragt på døgninstitutioner. Men næstformand i Socialpædagogernes Landsforbund, Benny Andersen, tvivler på, at de ansatte vil bebytte sig af loven.
Hvis kommunen har bestemt, at en 12-årig dreng skal lukkes inde i fem dage, så retter socialpædagogerne sig selvfølgelig efter det. Men i det øjeblik det er op til socialpædagogernes faglige vurdering at tage stilling til, hvad der skal ske med et barn, så tror jeg ikke, de nye regler vil blive brugt ret ofte.
Loven om magtanvendelse over for anbragte børn og unge blev vedtaget af VK-regeringen og Dansk Folkeparti i juni på trods af advarsler fra en lang række af foreninger og organisationer, som arbejder med bekæmpelse af børn og unges kriminalitet.
I dag slutter den høringsperiode, som går forud for vedtagelsen af den bekendtgørelse, der skal vejlede institutionerne og kommunerne om loven. Børnerådet er en af de mange organisationer, der har sendt et kritisk høringssvar til Socialministeriet for at få ændret i bekendtgørelsen.
Men Børnerådets formand, Lisbeth Zornig Andersen, tvivler på, at høringssvaret har en effekt. Man skulle tro, at døgninstitutionerne og de socialpædagogiske opholdssteder ønsker den her lov, når man nu vedtager den. Men der er ingen, der ønsker den. Selv den organisation, der repræsenterer pædagogerne, er gået imod den. Det er fuldstændig urimeligt at tvinge dem til at bruge den her lovgivning. Jeg har opfordret dem til ikke at benytte den, siger hun.
Ifølge Lisbeth Zornig Andersen er det især den del af loven, der gør det muligt at spærre de unge kriminelle mellem 12 og 18 år inde i fire gange fem dage om året, som er problematisk.
Hvordan skal man få et barn til at forstå, at det er en del af plejen og behandlingen, at man låser barnet på naboværelset inde i fem dage? Hvordan skal børn, der i forvejen er sårbare og måske har været udsat for vold, kunne håndtere at blive lukket inde i fem dage? Både praktisk og socialpædagogisk er det en umulighed og et tilbageskridt i forhold til, hvordan vi behandler børn i dag, siger hun.
Børnerådets formand peger også på brugen af fodlænker som et indgreb i børnenes liv, der ikke vil have nogen effekt. Fodlænkerne betyder, at børnene får en følelse af, at de er kriminelle allerede inden, de overhovedet er blevet dømt for noget. Og hvem har lyst til at være sammen med en person, der render rundt med en fodlænke om benet, selv om det bare er forebyggende.
Benny Andersen undrer sig også over, hvorfor politikerne nu har gjort det muligt, at børn og unge under den kriminelle lavalder kan blive holdt indespærret i længere tid. De utilpassede og adfærdsvanskelige unge har brug for voksne mennesker, de kan stole på. Loven vil skade socialpædagogernes muligheder for at danne en relation og tillid til de udsatte unge, som er så vigtigt for, at de kan komme videre i deres liv.
Benny Andersen vurderer, at socialpædagogerne har svært ved at benytte loven, fordi den strider mod deres faglige viden. Der er en dyb skepsis over for at anvende den, og det er helt tydeligt, at de ikke mener, det virker. Det er de færreste døgninstitutioner, der står i kø for at benytte de beføjelser, de har fået, siger Benny Andersen. Han understreger, at det er kommunerne – og i visse tilfælde retssystemet – der bestemmer, hvor de unge kriminelle skal placeres og under hvilke forhold.
Men i de kommuner, hvor socialpædagogernes viden bliver inddraget i overvejelserne om, hvad der skal ske med udsatte børn og unge, vil mange af vores medlemmer argumentere imod loven, siger han.
Det forstår Lisbeth Zornig Andersen godt. Vi straffer kriminelle unge i stedet for at behandle, og vi stigmatiser i stedet for at forsøge at få de unge ud af det, de er på vej ind i. Den eneste konsekvens af loven bliver, at vi får langt flere af de særligt socialt utilpassede og kriminelle unge. Kilde: Information
