RSS

SFI: 15 % af danske unge er udsatte

03 okt

Næsten alle små børn har det godt, men med alderen stiger risikoen for at blive udsat eller marginaliseret. Det viser en netop offentliggjort undersøgelse fra SFI, Det Nationale Forskningscenter For Velfærd, om de 3-19-åriges livssituation og vilkår for opvækst i Danmark.

Formålet med undersøgelsen er at få viden om danske børn og unges velfærd og trivsel i al almindelighed på en række områder som materiel velfærd, sociale relationer, livsstil, helbred og fritid og andre. Og derefter at identificere hvilke børn og unge, som har det vanskeligt.

Undersøgelsen ser både på forholdene hos 6267 børn og unge gennem spørgeskemaer og gennem registerdata for alle mellem 3 og 19 år. Det overordnede resultat er, at 15 procent af de danske børn og unge har det svært på så mange af de nævnte områder, at de kan karakteriseres som udsatte. Men der er store udsving inden for de forskellige aldersgrupper.

Det starter godt for de allerfleste børn. I de første år har de fleste børn et godt helbred, de trives i daginstitution, de har gode kost- og motionsvaner. Ved skolestart er de glade for at gå i skole og synes selv, at de klarer sig godt.
De 11-12 årige børn er generelt glade ved livet.

Men i teenagealderen bliver livet mere risikabelt. Undersøgelsen viser, at både piger og drenge får det sværere men på meget forskellige måder. Blandt de ældste piger er der temmelig mange, der har indadvendte og depressive symptomer. 21 procent af de 19-årige piger svarer, at de har haft en psykisk lidelse, fx selvskadende adfærd. Drengene ryger og drikker mere end de jævnaldrende piger, spiser usundere og er mere udsatte i nattelivet.

Et socialpædagogisk opholdssted på Tilbudsportalen - Opholdsstedet Svanen

 

Tags: , ,

Der er lukket for kommentarer.

 
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.