Selv om det er ulovligt, så foretager landets kommuner i stigende grad hjemtagelser og flytninger af udsatte børn og unge fra deres anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder og botilbud, som alene er begrundet i økonomiske hensyn.
Det samme gælder indskrænkninger i efterværnsarbejdet, hvor resultatet foruden menneskelige omkostninger ofte er mange års arbejde tabt på gulvet. At det finder sted, er længe blevet benægtet af kommunerne, formentlig fordi det netop er ulovligt.
Nu fremlægger LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud, et katalog over sagsforløb, hvor unge er blevet fjernet fra det sted, hvor de var anbragt, og enten er hjemtaget eller flyttet til et andet, billigere tilbud, eller hvor kassen er blevet smækket i for et helt nødvendigt efterværnsarbejde.
Kataloget beskriver i alt 68 anonymiserede sager, indsamlet blandt medlemmerne af LOS i november og december 2010. Det er sager, hvor vi i LOS oplever, at det for størstedelens vedkommende udelukkende er kommunernes økonomi, der har dikteret beslutningerne, siger direktøren i LOS, Geert Jørgensen.
Kataloget indeholder derfor konkrete og aktuelle sager, som bedst kan beskrives som offentligt omsorgssvigt eller direkte overgreb overfor nogle af de mest udsatte og sårbare i vort samfund. Med kataloget ønsker vi ved at beskrive en række menneskeskæbner at sætte ”kød og blod” på, hvad der gemmer sig bag kommunernes sparedagsorden, siger Geert Jørgensen.
Vi ved, at kommunerne er presset på økonomien, fortsætter Geert Jørgensen. Men det er ikke lovligt at lade økonomien være afgørende, når det handler om, hvad kommunerne kan og skal gøre for udsatte børn og unge. Og det, vi nu kan registrere, er slet ikke i overensstemmelse med alle de pæne ord i Anbringelsesreformen og senest Barnets Reform, som trådte i kraft her til nytår, hvor der tales om kontinuitet i anbringelsen af børn og unge og en styrkelse af efterværnet.
Begge reformer er blevet til for de udsatte børns skyld, men vi er nu nødt til at stille spørgsmålet: Er det her noget, der sker for barnets bedste, eller er det for kommunekassernes bedste?
Det sagskatalog, som LOS offentliggør, omfatter alene ændringer for børn og unge, der har været tilknyttet de private opholdssteder og botilbud, som er tilknyttet LOS. Men jeg er overbevist om, at et tilsvarende katalog kan laves for børn og unge på offentlige døgninstitutioner, siger Geert Jørgensen.
Hvert enkelt af de forløb, vi beskriver, er ødelæggende for den unge, som det går ud over. I mange sager, især de sager, hvor kommuner pludselig og ofte uden varsel smækker kassen i for fortsat efterværnsarbejde, er kommunernes adfærd direkte molboagtig.
I de tilfælde risikerer man simpelt hen at tabe mange års indsats på gulvet. Og den menneskelige pris, som de berørte unge betaler, er helt urimelig.
På baggrund af resultaterne i det fremlagte katalog foreslår Geert Jørgensen, at Ankestyrelsen som en uvildig instans får til opgave at kortlægge forløbet omkring kommunernes hjemtagelser og flytninger af unge i 2010.
Yderligere kommentarer eller oplysninger om case-katologet kan fås hos direktøren i LOS, Geert Jørgensen, på tlf. 40 63 67 09. Kilde: LOS
