Socialminister Benedikte Kiær vil gerne finde ud af, hvad, der har den bedste effekt, når udsatte børn og unge skal have hjælp. Derfor giver hun 23,7 mio. kr. sammen med satspuljepartierne til forskning i, hvordan vi støtter udsatte børn og unge bedst. Pengene er afsat i Barnets Reform.
Forskningen skal give kommunerne en endnu større viden i deres arbejde med udsatte og sårbare børn og unge, så det sikres, at den form for støtte, der vælges, er den bedste i forhold til de udfordringer barnet eller den unge har.
Socialminister Benedikte Kiær siger: Det er vigtigt, at vi sætter ny forskning i gang, så vi kan blive endnu bedre til at hjælpe udsatte børn og unge til at få et godt liv – selv om de har fået en skæv start.
De 23, 7 mio. kr. skal bruges til at sikre bedre viden om:
• Effekten af anbringelse af børn og unge og herunder efterværn
• Effekten af familierettede foranstaltninger i nærmiljøet
• Udvikling af nye redskaber til sagsbehandling
Kilde: My News Desk
