RSS

Anger management kurser for kriminelle unge fungerer ikke

10 apr

Muligheden for at dømme kriminelle unge til et kursus i vredeshåndtering er blevet udnyttet så lidt, at ordningen er lukningstruet. Og kurset har ellers en positiv effekt. Bureaukrati og uvidenhed får skylden for lav tilslutning.

Otte lektioner i anger management, på dansk vredeshåndtering, og en betinget dom har siden 2005 været et tilbud til kriminelle under 21 år. Men det tilbud har anklagemyndighederne brugt så lidt, at programmet nu kører på de sidste krampetrækninger.

Kun 90 kriminelle unge er blevet idømt lektioner i at lære at kontrollere deres vrede i stedet for at forsøge at tøjle den i fængselscellen.

Lige nu overvejer vi, hvad der skal ske med kurset. Vi kan åbenbart ikke få flere igennem, og det er en skam, fordi man ved, at anger management generelt har en positiv effekt – især hos unge, siger kontorchef i Kriminalforsorgen Ina Eliasen.

Hun understreger dog, at selv om ordningen med anger management til unge i København, på Vestegnen og i Nordsjælland skulle   lukke, vil den blive erstat-tet af et tilbud i en anden form.

For at blive dømt til anger management skal politiet kontakte Kriminalforsorgen, så den kan lave en vurdering af den pågældende. Men det sker kun i en tredjedel af de sager, hvor anger management reelt kunne gavne de kriminelle unge. Bureaukrati bremser i mange tilfælde ordningen.

Det er en sej proces, hvor mange led skal ind over, og det gør processen vanskelig. Så lige nu er det ikke en rentabel forretning, og pengene vil kunne bruges bedre på noget andet. Processen skal gøres meget mere smidig, hvis det skal fungere siger uddannelseskonsulent og driftsansvarlig for anger management-forløbet i Kriminalforsorgen Anders Thal Rønneberg.

I 2008 blev forsøgsordningen forlænget på trods af ringe udnyttelse, fordi man vurderede, at årsagen var, at anklagemyndighederne ikke var klar over, at ordningen eksisterede.

Vi er helt klar over, at det findes, og vi er meget positive over for det. Men vi foretager en konkret vurdering fra sag til sag, men det er jo ikke alle, som begår vold, der har et temperamentsproblem, siger politiadvokat hos Københavns Vestegns Politi Bente Thejlade Jensen. Kilde: MetroXpress

Unge med udadreagerende adfærd - Opholdsstedet Svanen

Reklamer
 

Tags: ,

Der er lukket for kommentarer.

 
%d bloggers like this: